Teksten omhandler:

Regnvand


Wavin sætter den komplette afledning af vand i system.


Overfladevandet opsamles i et net af rendestensbrønde, som kan modstå belastninger fra f.eks. installation, byggeplads- og anden trafik. Via X-Stream regnvandsrør ledes vandet videre til et sandfang, hvor en olieudskiller efterfølgende installeres. Det forhindrer udslip af uønskede stoffer som f.eks. olie og benzin i spilde- og regnvands-ledningerne, der kan gøre skade i både renseanlæg, søer og vandløb.


Vandet kan herfra ledes videre til kommunens kloakker, men Wavin har udviklet et mere miljøvenligt system, der giver regnvandet mulighed for at sive ned, hvor det falder. Wavin Q-Bic Bufferanlæg med geotextil er intelligent design, der opbevarer og forsinker vand-strømmene enten ved infiltration eller som bassin med tæt membran.


Den rigtige afledning af regnvandet aflaster renseanlægget – til gavn og glæde for grundvand og kommende generationer.




Rekreative områder

Store grønne arealer med græs og måske bakket terræn er under stor risiko for at stå under vand, når regnen strømmer ned. Rekreative områder som fodboldbaner, legepladser og parker er desuden historisk blevet brugt som aflastning for overbebyrdede regnvandsledninger. De dejlige naturoplevelser beholdes imidlertid intakte, når vandet afledes til søer og åer eller forsinkes, så det langsomt finder vej til grundvandet.