Med nedsivning
Regnvandet samles i tagnedløbsbrønde og eventuelt fra terrasser, indkørsler og omfangsdræn.
Vandet ledes herefter til en sandfangsbrønd og videre til et nedsivningsanlæg bestående af Wavins regnvandskassetter og/eller vertikal infiltrationsbrønd.
Valg af regnvandskassette-type afgøres af om kassetten skal placeres i område med eller uden trafikbelastning.
Det er vigtigt at jordbundsforholdene er egnet til nedsivning. Er man i tvivl anbefaler vi derfor at få en geotekniker til at lave en infiltrationsanalyse.
Med overløb
Hvis nedsivningsanlægget ikke har kapacitet til at optage en tilstrækkelig vandmængde eller jordens infiltrationsevne ikke er stærk nok, etableres et overløb.
Herved ledes vandet via et overløb ud i kloakforsyningens ledningsnet ude i vejen.
Med afledning
Hvis jordens infiltrationsevne ikke er tilstrækkelig til at nedsive regnvandet på grunden, kan det være nødvendigt at aflede al regnvand til kloakforsyningens ledningsnet ude i vejen.
For at undlade at belaste det lokale renseanlæg unødigt, kan man etablere en separat regnvansledning med X-Stream rør, der leder regnvandet til en egnet recipient.