Generel beskrivelse
I bundfældningstanken bliver spildevandet renset mekanisk, så bundfældelige stoffer og flydestoffer fjernes fra spildevandet. Herefter fordeles spildevandet ud over nedsivningsarealet gennem en fordeler- eller pumpebrønd og flere sivedræn.
Fra sivedrænene løber vandet ud i fordelingslaget, som er det stenlag, der ligger rundt om sivedrænene. Her fordeles spildevandet, så det løber ned mod sivearealets bund (infiltrationsoverfladen), hvor det bremses op og fordeler sig over hele fladen. Vandet kan evt. stuve lidt op, så fordelingslaget virker som et magasin.
Slam fra spildevandet bliver aflejret i hulrummene i fordelingslaget og på infiltrationsoverfladerne. Slammet nedsætter jordens infiltrationsevne, men efter en tid opstår der igen ligevægt. I slamlaget og i jorden lige under infiltrationsoverfladen nedbrydes spildevandet biologisk.
Anbefaling
Gravitation
Wavin leverer gravitationsanlæg med 3-kammertank og to sivestrenge på hver 15m, der passer til spildevandsmængder fra fem fastboende personer. Det er muligt at tilkoble yderligere tre sivestrenge til fordelerbrønden efter behov. Udløbsfordelerne er de kendte plader med trekantformede huller, der har bevist deres værd gennem mange år. De fordeler vandet effektivt ud i den enkelte sivestreng. Sivestrengene er specielt designede til jævn fordeling af spildevandet. Sivestrengene lægges med maks. fald på 5-10 promille og i længder af 15 meter.
Tryk
Trykanlæg til etablering af nye anlæg kan bestå af enten en 3-kamer bundfældningstank og en separat pumpebrønd eller en 3-kammertank med indbygget pumpebrønd. Til nedsivningsanlægget hører desuden en sivedel, der består af to 16 m glatte plastsiverør i ø40 mm. Begge anlæg er meget kompakte og kræver derfor minimal opgravnings- og entreprenørtid.
Udbudstekst
|
|
Gravitation- Bundfældningstank
|
Tryk - Bundfældningstank
|
|
Materiale:
|
Rotationsstøbt PE
|
Rotationsstøbt PE
|
|
Antal kamre:
|
3
|
3
|
|
Udskillervolumen
|
2m3
|
2m3
|
|
VA godkendt
|
JA
|
JA
|
|
CE mærket
|
JA
|
JA
|
|
|
|
Integreret pumpe med min. 2 mVS - Pumpevolumen skal mindst være 5 gange større end den samlede volumen af rørene i systemet. - Pumpen bør ved normal belastning starte mindst to gange i døgnet. - Pumpen skal kunne rengøres med jævne mellemrum - Ingen fald på sivestrengene. - Pumpeanlægget skal være monteret med alarm for fejlfunktion - Pumpen skal forsynes med kontraventil, eller anlægget skal på anden måde være sikret mod tilbageløb. - Pumpen skal være fastholdt, så den er let at afmontere ved service. - Pumpesumpen skal være indrettet, så start/stop funktionen kan fungere uden gener. - Alle fastgørelser, spændebånd mv. skal være udført af korrosionsbestandigt materiale.
|
Forudsætninger
Gravitation
Der skal laves en grundig analyse af jordbundsforholdene, så tank og sivestrenge placeres i et område, hvor nedsivning er mulig. Bør kun benyttes ved anlæg for én husstand og kun i sand, hvor 30 meter fordelerrrør er tilstrækkeligt. Udløb fra tanken må maksimalt være 1,5 meter under terræn. Tanken skal placeres og installeres på et stabilt underlag iht. DS430 og ellers installeres iht. installationsvejledning.
Tryk
Der skal laves en grundig analyse af jordbundsforholdene, så tank og sivestrenge placeres i et område, hvor nedsivning er mulig. Sivestrenge skal sættes under et tryk på 0,5 - 1 meter. Udløb fra tanken må maksimalt være 1,5 meter under terræn. Tanken skal placeres og installeres på et stabilt underlag iht. DS430 og ellers installeres iht. installationsvejledning.