Øg dine kompetencer
Vi har en masse viden, vi gerne vil dele med dig. På den måde kan du arbejde endnu smartere.
Hvad kan Wavin, som du ikke kan? Forhåbentligt en lille smule! Og sikkert også omvendt. I hvert fald er vi eksperter i vores egne produkter og services, så hvis du vil give os lidt af din tid, vil vi give dig noget undervisning, som du kan bruge i din dagligdag.
Træningscenter
Hvordan er det nu, man stuksvejser? Og hvornår er det smart? Hvor mange regnvandskassetter skal man bruge for at afvande parkeringspladsen? Og hvilke skal man vælge? Du støder sikkert på mange udfordringer, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden. Vi vil gerne hjælpe dig med at træffe beslutninger, der gør dit arbejde nemmere - og måske giver en bedre løsning på lang sigt.
Derfor har vi bygget et stort træningscenter, Wavin Solution Center, hvor vi inviterer dig til at deltage i kurser, der forstærker din faglighed. Vi har dygtige undervisere, optimale faciliteter og en stor portion viden, og vi stiller det hele til rådighed for dig. Se en video om Wavin Solution Center, hvis du vil se stedet indefra.
Kurser:
• Intesio (regnvandshåndtering) Installatør
• Afløbskursus, basis
• Afløbskursus, udvidet
• PE SafeTech (trykrør), basis
• PE SafeTech (trykrør), udvidet
• Åbent land
• Udskillere
• Fabriksbesøg
Hvem kan deltage?
Kurserne er for alle, der arbejder inden for VA-sektoren: Udførende installatører/entreprenører, rådgivere, grossister og indkøbere. Niveauet lægges efter deltagernes forhåndskendskab, så der er plads til både nybegynderen og specialisten.
Vi ved godt, at mange ikke er vant til at sidde på skolebænken dagen lang, så alle kurser indeholder en blanding af praktisk og teoretisk undervisning.
Sådan tilmelder du dig
Du kan tilmelde dig via vores elektroniske formular, hvor du også kan se de forskellige kursusdatoer. Du er også meget velkommen til at sende en mail til Bente Jacobsen på bja@wavin.dk.
Vi glæder os til at se dig!