Hvorfor er udskillere nødvendige?

De seneste års øgede belastning på det kommunale kloaknet har øget risikoen for kapacitetsproblemer og driftsforstyrrelser, hvilket også medfører stigende omkostninger. For at undgå tilstopning af kloaknet og driftsstop i rensningsanlæg kræver myndighederne, at afsender sørger for, at spildevandet renses for slam, sand, olie/benzin og fedt, inden det ledes videre i det kommunale net.

Olieudskiller
En olieudskiller installeres for at forhindre udslip af uønskede partikler som fx olie og benzin i spilde- og regnvandsledninger. I spildevandet kan disse partikler forstyrre den biologiske proces i rensningsanlægget, mens det i regnvandsledningerne risikerer at havne i søer og vandløb.

Olieudskiller-systemet består af et sandfang, en udskillerdel og en prøvetagningsbrønd. I sandfangsdelen renses vandet, så sand og slam synker til bunden. I udskillerdelen flyder de uønskede partikler ovenpå mens prøvetagningsbrønden installeres for at kommunen kan udtage prøver af spildevandet.

Anlæg, hvor olieudskillere kræves, er fx garager, parkeringshuse, vaskepladser, vaskehaller, værksteder, benzinstationer, skrothandlere og industrier. Herudover skal alle regnvandsledninger, hvor der er risiko for olielækage, udrustes med udskillere, fx større veje, parkeringspladser og industri- og lagerbygninger.

Olieudskillere deles ind i klasse 1 og klasse 2, alt efter hvor meget olie der efterfølgende findes i spilde- og regnvandsledningerne. Det er kommunerne, som afgør, hvilken klasse der kræves installeret i forhold til den enkelte installation.

Krav på udformning og dimensionering af olieudskillere beskrives i europastandard EN858.

Fedtudskiller
Formålet med en fedtudskiller er at opsamle fedt i spildevandet, inden det størkner og dermed øger risikoen for tilstopning af rør og brønde. Fedtudskilleren består normalt af et sandfang, en udskillerdel og en prøvetagningsbrønd. Vandet renses ved, at partikler, der er tungere end vand, synker til bunden, mens fedt,
som er lettere end vand, flyder ovenpå.

Fedtudskillere skal installeres i alle anlæg, hvor spildevandet ved normal drift indeholder fedt fra fx grillbarer, restauranter, kantiner, produktionsanlæg for levnedsmidler og slagterier. Krav på udformning og dimensionering af fedtudskillere beskrives i europastandard EN1825.

Hvorfor Wavins udskillerprogram?
Wavin tilbyder et produktprogram af olie- og fedtudskillere til favorable priser. Programmet indeholder alle de komponenter, der kræves for at lave en godkendt installation.

Bliv klogere på udskillere

Vi har samlet alt vores tekniske viden om udskillere her . God fornøjelse - og ring endelig, hvis du har yderligere spørgsmål!

 

...og bliv også klogere på os. Tilmeld dig vores e-nyheder og vær blandt de første, der modtager nyt!